Sshhhhhhh… ego!

Egoet overdøver det du egentlig er 

Egoet er genialt. Det vil slås for dit liv, og det er smidig når det kræves. Det bøjer sandhederne efter forgodtbefindende til din (sin) fordel. Egoet er uendeligt kreativt og overskrider respektløst grænser for sejr. Det er også fejt, det lyver og spræller og råber meget højt. Det har også evnen til at gemme sig hvor du sidst ville lede – i sig selv. Vi kan derfor været et helt liv om at finde fred med os selv.

I den vestlige verden har vi adgang til så mange stimulanser, og vi har så mange krav omkring os at egoet konstant er i vurderingsmode. Måske en grund til at det hele tiden opbygger mere begær, og behov for mere magt, for at kunne styre og kontrollere. Der er ikke mange øjeblikke hvor vi er uden fristelser, eller behov for magt – alene for at opretholde sin (din) identitet udadtil – og indadtil.

Jeg tænker på egoet, som den beskyttende og dominerende storebror, og samtidigt som den hensynsløst krævende og legesyge lillebror. Selvet kvæles i egoets i kamp for at fastholde sin position, mellem begge brødre.

Selvet venter bare tålmodigt på dig

Det kærlige selv, venter kun på, at vi opdager det. Selvet kommer bedst frem når vi giver det plads, eller hvis der sker voldsom ting i vores liv. Hvis vi fx. mister noget stort og kært i livet, kan egoet blive så udfordret, at det mister sin identitet. Og selvet i sin reneste form dukker i stedet op når det får chancen – for en stund. Det sker altså i egoets fravær.

Så hvis dit liv falder fra hinanden, eller egoet er opgivende, så læg mærke til at egoet kortvarigt forsvinder, og brug det øjeblik du har på at møde selvet. Øv dig i at betragte dine reaktionsmønstre i enhver situation, og holdt rigtigt godt øje med hvad dit ego gør. På den måde lærer du, at styre egoet så det ikke hele tiden styrer dig. Det er bevidsthed.

Tag en pause når du bliver frustreret.

Bliv opmærksom, som var du vidne til dig selv, bare i nogle sekunder. Skab et mellemrum mellem tankerne. Glem ord som: Vil, skal, skulle, burde, må, ”Jamen der er fordi”, osv. Hjælp dit ego med at stoppe sin egen retfærdighed. Den bevidsthed du kan opleve varer kun en kort stund. Men oplev det, betragt det udefra og øv dig igen og igen.

Jeg øver mig bedst i konfliktsituationer, fordi der arbejder egoet tydeligst. Det er interessant at se hvordan andre så er tilbøjelige til at betragte det som min svaghed, fordi de forventer at jeg slår igen med krav eller frustration.

Ved at trække vrede og krav ud af situationen, omdanner du den til konstruktivt. Og egoet slipper for at skulle identificere hysteriske krav igennem dig.

Jo mere du lader dig provokere, jo mere er du tilbøjelig til at opholde dig i egoet og det kan blive til en ukonstruktiv kamp, allerede før din næste vejrtrækning.

 

“No problem can be solved from the same level of consciousness that created them”.

                                                                                                                                  Albert Einstein

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.