TIPS & TANKER
Her kan du læse nogle af mine tekster…
Lirum larum est tiur leust lirm est tiu r leustm est t
iur leustm laruin m est tiur leust lirm est.
Egoet kan ikke…
Giv slip. Der venter noget større
Egoet kan ikke holde ud at selvet er stærkest
Egoet ser sort/hvidt på livet, positivet eller negativt. With us or against us. Yes or no.
Man kan forestille sig at Selvet ikke har en modpol på samme måde. Selvet stiller sig ikke an eller dømmer, det stiller sig til rådighed, og på den måde er kærlighed fra selvet også endeløs. Det kan tilgive og forlanger ikke noget tilbage. Hvis du forventer noget tilbage for din kærlighed, så kan du være sikker på at egoet har en finger med i spillet.
Det er der ikke noget forkert i, men det er ret vildt at finde kærligheden i selvet. Det kan bare virke helt umuligt og så er vi tilbøjelige til at opgive – eller rettere, det er egoet der opgiver. Og det har jo sin helt logiske årsag eftersom det kun forstår positiv og negativ. Når vi finder kærligheden i selvet er det, det vi kaldet et mirakel.
Egoet er så fornægtende overfor selvets kærlighedskilde, at det bedrager din krop om nødvendigt.
Eksempelvis når vi har dårlige vaner. Mange sygdomme og skavanker, eller afhængighed er et udtryk for at vi kan få et bedre forhold til vores dybe selv.
Egoet nægter at slippe sit magtfulde greb i vores tanker og de følelser, der skabes i hjernen og lagres i kroppen. Derfor virker kampen mod egoet bedst når vi accepterer situationen og simpelthen giver slip. At accepterer, er ikke det samme som at give op eller være ening. Det er at acceptere, at nu får selvet stolen for en stund, og lader noget der er større end egoet kan komme til.
Vi kan også åbne op for bedre læring når egoet (frygt og forsvar) ikke længere står i vejen.
Du kan lege med det og blive mere bevidst. Det er ikke muligt at snyde eller tvinge dit eget ego, fordi snyd og tvang er egoets eget domæne. Men du kan arbejde med kontrol af ego på forskellig vis: Disciplin og meditation. Du kan også prøve at tage moment ud af egoets tvangsagtige handlinger. Stoicisme og stamina kan man øve sig på. For mig er accept, en bedre vej ind til hjertet.
Men den metode jeg synes er sjovest, er at prøve at betragte egoet når det slår til. Gør dig til vidne til egoets handlinger. Det kan faktisk være ret underholdende og man bliver hurtigt bedre til det når man først har fanget ideen. Det kan ændre dit liv, når du først lærer det. Fordi du tager afstand fra egot og bliver vidne til det i stedet for at de styrer dig.
Og eftersom din identitet er formet af egoet, så er det også netop den form som egoet vil kæmpe for at opretholde.
Egoet tænker, at din identitet skal overleve, som person det nu synes du skal være for at overleve. Uanset om du er direktør, popstjerne, mor, far, præst eller politi. Egoet insisterer på at fastholde din identitet og fastholder din den med smerte. Egoet søger endda en ærefuld død for at fastholde din (sin) identitet.
I hårde skilsmisser kommer det meget konkret til udtryk, når parterne slås om det de synes der til kommer dem hver især.
Det øjeblik du tør slippe egoet lader du også din angst for at miste, løbe ud i sandet. Du gribe øjeblikket og prøve at opdage pausen mellem tankerne der kommer, tankerne om længsel eller begær. Det er svært hvis man er såret i hjertet, men igen er det egoet der fastholder smerten for at opretholde din (sin) identitet som et værn mod angst.
Næste gang du så får muligheden, så vær opmærksom og grib øjeblikket. Udvid mellemrummet mellem tankerne lidt mere. Efterhånden opdager du, at du får flere og flere chancer for at møde selvet.
Selvet er der altid, det venter kun på dig.
“No problem can be solved from the same level of consciousness that created them”.
Albert Einstein
Egoet overdøver…
Sshhhhhhh… ego!
Egoet overdøver det du egentlig er
Egoet er genialt. Det vil slås for dit liv, og det er smidig når det kræves. Det bøjer sandhederne efter forgodtbefindende til din (sin) fordel. Egoet er uendeligt kreativt og overskrider respektløst grænser for sejr. Det er også fejt, det lyver og spræller og råber meget højt. Det har også evnen til at gemme sig hvor du sidst ville lede – i sig selv. Vi kan derfor været et helt liv om at finde fred med os selv.
I den vestlige verden har vi adgang til så mange stimulanser, og vi har så mange krav omkring os at egoet konstant er i vurderingsmode. Måske en grund til at det hele tiden opbygger mere begær, og behov for mere magt, for at kunne styre og kontrollere. Der er ikke mange øjeblikke hvor vi er uden fristelser, eller behov for magt – alene for at opretholde sin (din) identitet udadtil – og indadtil.
Jeg tænker på egoet, som den beskyttende og dominerende storebror, og samtidigt som den hensynsløst krævende og legesyge lillebror. Selvet kvæles i egoets i kamp for at fastholde sin position, mellem begge brødre.
Selvet venter bare tålmodigt på dig
Det kærlige selv, venter kun på, at vi opdager det. Selvet kommer bedst frem når vi giver det plads, eller hvis der sker voldsom ting i vores liv. Hvis vi fx. mister noget stort og kært i livet, kan egoet blive så udfordret, at det mister sin identitet. Og selvet i sin reneste form dukker i stedet op når det får chancen – for en stund. Det sker altså i egoets fravær.
Så hvis dit liv falder fra hinanden, eller egoet er opgivende, så læg mærke til at egoet kortvarigt forsvinder, og brug det øjeblik du har på at møde selvet. Øv dig i at betragte dine reaktionsmønstre i enhver situation, og holdt rigtigt godt øje med hvad dit ego gør. På den måde lærer du, at styre egoet så det ikke hele tiden styrer dig. Det er bevidsthed.
Tag en pause når du bliver frustreret.
Bliv opmærksom, som var du vidne til dig selv, bare i nogle sekunder. Skab et mellemrum mellem tankerne. Glem ord som: Vil, skal, skulle, burde, må, ”Jamen der er fordi”, osv. Hjælp dit ego med at stoppe sin egen retfærdighed. Den bevidsthed du kan opleve varer kun en kort stund. Men oplev det, betragt det udefra og øv dig igen og igen.
Jeg øver mig bedst i konfliktsituationer, fordi der arbejder egoet tydeligst. Det er interessant at se hvordan andre så er tilbøjelige til at betragte det som min svaghed, fordi de forventer at jeg slår igen med krav eller frustration.
Ved at trække vrede og krav ud af situationen, omdanner du den til konstruktivt. Og egoet slipper for at skulle identificere hysteriske krav igennem dig.
Jo mere du lader dig provokere, jo mere er du tilbøjelig til at opholde dig i egoet og det kan blive til en ukonstruktiv kamp, allerede før din næste vejrtrækning.
“No problem can be solved from the same level of consciousness that created them”.
Albert Einstein
Giv en retning ellers…
Selvet er ikke egoistisk
Giv dit ego en retning ellers kører det rundt med dig
Vi har to sider i os som for det meste smelter sammen til oplevelsen af jeg. Så længe vi ikke er bevidste om, at jeg består af et ego og et dybere selv, så fastholder vi gammel smerte – og spreder den til andre. Vi indskrænker efter min opfattelse vores liv helt enormt.
Det dybe selv er medfødt. Egoet formes gennem livet.
Egoet hjælper os bl.a. til at overleve bland andre mennesker. Egoet indeholder også vores skyggesider, som forholder sig til angst – og dermed overlevelse. Det tegner med tiden vores personlighed.
Du kan lære dig bevidstheden om, hvornår og i hvor høj grad dit nu – altså øjeblikket er styret af dit ego. Men hvorfor så det?
Fordi det kan være godt for dig selv, og især for andre, at dit ego ikke styrer dig, men at du styrer dit ego. Egoet har ofte en dagsorden, der kan være ret ulidelig og unødvendig. Egoet forhindrer også mange ting i dit liv. Eksempelvis fordi det fastholder dit billede af dig selv. Egoet låser din identitet og giver ikke selvet lov til at udvikle sig. Det egostyrede jeg bliver en klemme om dit liv og ikke en gave for andre, fordi dit jeg er ufri.
Dit dybe selv når det får lov til at være
Jo mere bevidst du er om tilstedeværelsen af dit ego, jo mere bevidst bliver du om selvet – eller værenstilstanden.
Selvet er en tilstand af ren væren. Der er ikke noget behov, ingen længsel eller krav. Derfor heller ikke noget savn. Du er i en tilstand af ren accept. Du er.
Det at slippe ethvert tænkeligt begær er svært. Egoet har forskanset sig (dig). Men hver gang det lykkes at slippe, øger du muligheden for at møde dit kærlige selv, det vil altid forsøge spirer frem.
“No problem can be solved from the same level of consciousness that created them”.
Albert Einstein
Hvad med resten…
Sluk-og-snak-dag
På Valentinesdag gir vi kærlig opmærksomhed til den vi elsker. Men hvad med resten af familien. Kærlig opmærksomhed er spredt ud over året i lidt fesne skiver med fare for at det hverken bliver markant eller markeret. Det er forkert. Det familiære nærvær begynder når du slukker og lytter.
Der findes allerede en del mærkedage, nogle mere officielle end andre: Kvindernes Internationale Kampdag, Mors dag, Fars dag, Danmarks Befrielse, osv. – Og så er der flagdage, de Kongeliges fødselsdage, Befrielsesdagen 5. maj og Grundlovsdag 5. juni, osv.
Jeg foreslår en helt ny mærke– og flagdag, vi trænger til det.
Så, hvem vil være med til at etablere en officiel ”Sluk og snak dag” – eller måske, The Global ”Turn off day” – Lets make it Big, why not.
”Sluk og snak dag” skal lanceres på samme niveau som Valentines Dag. En officiel dag, helt uden elektronisk narko. Ingen telefoner, ingen ipads, ingen Tv, ingen internet.
Vi skal gøre det, for at huske at vi har et indre liv og et fællesskab, som vi så nemt glemmer. Vi skal gøre det, for at huske at vi slet ikke behøver elektronisk stimulans for at komme gennem dagen. Vi skal gøre det, for at hylde muligheden for at være sammen med nogen, og det er lige meget om det er familien eller naboen, eller nogen vi slet ikke kender. Vi skal gøre det for at mærke at vi har et valg.
Et valg der for nogen, er lige så svært, som det er for en alkoholiker at ignorere flasken, og den lokkende klirren fra isterningerne i glasset.
Bare sluk for elektronikken én hel dag. Kan du se det for dig?
Vi skal hejse flaget den dag, for at gøre dagen vigtig – uhøjtidelig, men vigtig. På samme måde som vi flager på befrielsesdagen 5. maj og på Grundlovsdag 5. juni og på din og min fødselsdag.
Danmark har officielt flagdag på de Kongeliges fødselsdage. At flage på ”Sluk og Snak dagen” er mindst lige så værdig en anledning, som det er at flage på Kronprinsesse Marys fødselsdag. Og jeg er stensikker på, at Kongehuset vil elske at være med til at flage for nærværet, bare én dag om året.
Jeg ved godt at DSB og CPH skal jo have styr på tog og fly, og at den arbejdsløse skal kunne logge på sin joblog og bevise at han er arbejdssøgende, og at Herning Sygehus skal operere Fru Jensen. Men det skal de også på Befrielsesdagen og på Marys fødselsdag, så der er ingen undskyldning, vi kan ligeså godt komme i gang.
Ellers må vi sige, at vi går tidligt hjem fra skole og arbejde den dag, blot for at samtale med nogen, eller høre fuglen fløjte. Skid på lektierne og gå en tur i skoven, med en du ikke kan li… endnu. Dagen burde stadfæstes ved lov, for mennesker kan ikke finde ud af det selv.
Engang havde vi sådan en nationaldag en gang om ugen, det hed søndag.
Søndag var hellig, men det ord skræmmer folk. Vi vil bare ikke have hellighed ind i vores liv. Der er næsten noget ækelt over ordet, vi har skubbet både hellighed og søndag bort. Vi vil meget hellere like, svipe og dobbeltklikke hele søndagen, og det har en pris, fordi det er så dejligt uforpligtigende. Vi mister hinanden, fordi vi mister os selv.
Hvis søndagen ikke må være hellig, til fordel, for indre ro og fællesskab, så må vi opfinde bare én dag om året til formålet.
Jeg foreslår en forårsdag, hvad med 30. april – den er ikke optaget.
Jeg tror, jeg kan overtale forfatter og psykolog Svend Brinkmann til at være med. Partileder for Alternativet Uffe Elbæk behøver vi nok ikke engang overtale – men er der nogen, der kender andre i folketinget, eller skal vi gå græsrodvejen? Måske DR Ultra griber den, det burde de godt nok.
Så hey, lad os spamme hele verden, vi har tre måneder fra nu. Skynd dig ind på facebook og del, del, del … og så skriver vi sammen om hvor vi mødes d. 30. april.
Alle starter “sluk og snak dagen” med at hejse flaget i haverne om morgenen, og så foreslår jeg at mødes på Amager Strandpark, der er god plads til både mænd og koner med hund og kat – og højt nok til himlen til en hvæsende Teenager, der skal kodes om bare den ene dag om året. Desuden kan alle finde Amager Strandpark uden GPS, der er skilte mod lufthavnen, og så er det bare skarpt til venstre.