SKADELIGE RELATIONER

De dyssociale

Dyssociale personlighedsforstyrrelse er en sygdom der ikke rammer den syge – den rammer omgivelserne.

Narcissister, sociopatier, og psykopater tilhører denne gruppe. Skalaen er lang og varieret og har så mange facetter, som der er personligheder. De kan både være de skønneste og mest inspirerende mennesker du kommer til at møde, og de kan være den største udfordring du finder i livet.

Det er personer der tit opfører sig impulsivt og uovervejet. De er charmerende og de kan finde på at manipulerer hensynsløst med andres følelser. Ofte for at føle magt og spænding, som kompensation for følelsen af indre tomhed. Det er ikke så godt, for det kan være ufatteligt ødelæggende.

Statistisk set, er der flere mænd end kvinder. Kvinderne har nok haft bedre chance for at gå under radaren, fordi vi er tilbøjelige til at forbinde psykopati med seriemordere og voldsmænd.

Der findes både de skjulte narcissister, og dem der er mere åbenlyse i deres adfærd. Begge grupper formår altid at dreje alting rundt til deres eget bedste. Det er svært at finde ud af psykopatens net, når man først er fanget. Man farer vild og ender med følelsen af, at det er en selv, der er noget galt med. Det er netop en del af manipulationen.

 

Har du følelser i klemme

Hvis du først er følelsesmæssigt involveret i sådan en relation, kan oplevelsen få en dæmonisk og altomfattende karakter, der ikke rigtigt kan beskrives i almindelige belærende vendinger. Det er umuligt at forstå for dem der ikke selv har prøvet det.

Oplever du en tilstand, hvor du på én gang er magisk opløftet, men samtidigt ruller angsten i kroppen og følelserne står i flammer. Dit hjerte åbner sig mere og mere, og kæder af tanker bliver så fortærende, at det mærkes i kroppens celler.

Relationen har udviklet sig, fra en usædvanlig opløftet lykkefølelse – til terror. Begge dele kan føles som besættelse, og det er lige hvad det er. Du er ved at blive gidsel for dine egne følelser. Det er farligt, fordi du til sidst ikke ved hvordan du skal stole på dig selv. Der er hele tiden noget du ikke kan få til at passe. Du er så at sige i lommen på dig selv for du kan ikke finde ud af at ændre på det.

Har man først prøvet det så er man ikke tvivl, men uvidenhed og selvfornægtelse gør at tilstanden fortsætter længere, end hvad sundt er. Relationen har aldrig været sund, men det kunne du ikke se, da du gik ind i den, og nu er fælden måske klappet.

Efterhånden som du forstår at håndtere situationen, kan du finde en stor læring i det du har været eller stadig er en del af. Men det kræver indsigt.

 

En psykopat er farligt bekendskab så længe du er uvidende

Har du mistanke om, at du er i en psykopats magtfulde greb, så er du muligvis allerede viklet ind i det manipulterede spil. Så skal du stoppe op og få hjælp til at vurdere det hurtigst muligt.

Jeg tilbyder min hjælp til dig der ved, eller måske har mistanken om at du er i relation med en dyssocial person. Og jeg giver dig en plan for, hvordan du konkret kan forholde dig til din situation og dit følelsesmæssige kaos.

 

Kan det nogensinde blive en god relation

Sund bliver den ikke,  men lærer du at forstå hvordan de dyssociale personligheder er indrettet, og er du stærk nok til konstant at orientere dig, så kan relationen godt indeholde nogle positive elementer. Men vedvarende nærkontakt vil du aldrig få anbefalet af nogen. Tværtimod.

Det er mennesker der har oplevet et dybt svigt, som de kompenserer for gennem deres brutale adfærd. Og er man afklaret med sig selv og er den dyssociale i den “sundere” del af skalaen (en vis grad af selvbevidsthed og funktionalitet) så kan korte bidder af relationen være en øvelse. Både for den dyssosciale og for den dig. Men oftest er der tale om et greb af manipulation du ikke engang kan få et overblik over. Det ville kræve et niveau af ærlighed, som de slet ikke ejer.

De kan muligvis også åbne nogle sider af dit liv, du ikke selv formår at åbne. Fordi de kører uden filter, kan du opleve magiske og forbavsende ting. Det er derfor de er så lokkende, men grænsen er farlig fordi du aldrig kender den. Jeg nævner det alligevel, fordi du kan være tvunget til at forholde dig til de dyssciale typer, f. eks. gennem familie og arbejde. Mulighederne vil absolut være afhængig af flere elementer, som skal kortlægges og du skal lære dig være meget bevidst om dem.

 

Jeg hjælper dig til

  • Forståelse – Af de forskellige dyssociale personlighedtyper, psykopater, narcissister, sociopater – og borderlinere som dog er lidt udenfor kategori
  • Indsigt – I hvorfor du var offerpotentiale
  • Erkendelse – Af hvorfor du blev offer – det er vigtig at forstå
  • At perspektivere – Dig selv i relationen
  • At forlade relationen – Hvis du ikke kan overskue det selv
  • Selvomsorg – Og styrke til at finde dig selv igen
  • Selvrespekt – Skal genoprettes. Du skal lære at styrke dig selv fremover
  • Andre relationer – Skal måske til at lære noget nyt om dig
  • Læring – Hvilken vigtig læring kan du tage med fra oplevelsen
  • Hjertesorg – Dine investerede følelser er ikke helt spildte
  • No contact – Til psykopaten, alt efter din situation
  • At omgåes – Personer med narcissistiske træk, alt efter din situation
  • At finde gaven – Der venter måske en vigtig læring, når du er på fast grund igen.

 

Psykopaten kan være tættere på end du er klar over

Psykopaten kan være på arbejdspladsen, blandt vennerne, i en romantisk relation – eller måske i familien uden du er klar over det. Hverdagens psykopater er alle steder.

Oplever du at leve i en tilstand af konstant mental forgiftning, så er det på tide at forholde sig til det. Mange har levet i den tilstand i mange år, hvor de allerede fra barndommen har været underlagt en eller anden grad af manipulation. (Det er vi alle i en grad, men dine grænser kan være overskredet forlængst og din reaktion ikke blev anerkendt eller udeblev)

Det er nærmest umuligt at gennemskue det selv. Psykopaten sikrer sig nemlig at dine følelser, din sunde fornuft og din fornemmelse af dig selv bliver ødelagt, som noget af det første. Det foregår ubemærket og med det formål at skabe størst muligt råderum og mest mulig magt over dig.

 

Manipulation med følelser, er vold

Du skal søge hjælp, fordi det følelsesmæssige kaos du står i skal stoppes, inden det bliver invaliderende. Jeg kan hjælpe dig med den opbremsning, så du ikke mister dig selv yderligere. Psykopaters voldelige handlinger sker ofte i det skjulte. De vil overbevise dig om, at det er dig, der er noget galt med. De kan tale klogt og stort om frihed og kærlighed, alt imens de undergraver begge dele i dig. Det er en syg og hjerteløs handling og ingen bør bruge leve sit på den måde.

Alt efter hvor velfungerende den personen er, kan manipulationen strække sig fra at skubbe lidt til dine grænser, til at ville ødelægge dit liv. Fælles for dem er at de bruger dig til at mærke magten.

 

Hvad skal du være opmærksom på

  • Instant soulmate – Relationen er begyndt særligt og fantastisk, og blev afløst af en sær forvirring eller tvivl hen ad vejen
  • Pludselige hjerteløse afvisninger – Som du underkaster dig
  • Impulsive handlinger – Som du går med på, fordi eventyret lokker
  • Begrænsninger – Psykopater lister frihed ud af dig med skam som noget af det allerførste
  • Dit stressniveau – Også under når relationen er positiv
  • Følelsesudsving – I begge parter i relationen
  • Manipulation – Uden du rigtigt kan præcisere det
  • Robusthed – Forsvinder din normale styrke på magisk vis
  • Magi – Verden blev pludseligt magisk
  • Lyt mere objektivt – Hvad bliver der egentligt sagt og hvad gør det ved dig
  • En sær usikkerhed – Der ikke helt kan placeres vendes til usikkerhed og angst
  • Bliver du nedgjort –  Det kan være så skjult at du ikke lægger direkte mærke til det
  • Bliver du skiftevis – Holdt usikker og stimuleret med nærvær, gaver, kærlighed
  • Det er “så synd” for psykopaten- Psykopaten suger af din empati med løgne om det ene og det andet

 

Du kan ikke stoppe noget du ikke forstår

Psykopaten har sat en nedbrydningsprocess igang i dig, det er den der skal stoppes. For at stoppe den og for at stoppe smerten, er du nød til at få indsigt i psykopatens måde at manipulere på. På den måde bliver du bedst i stand til at se, hvorfor du overhovedet var offerpotentiale.  Når du forstår det, kan du ændre på situationen. Så længe der er offerpotentiale i verden, bliver psykopater ved. De stopper aldrig, men du kan stoppe dig selv fra at blive offer igen.

 

Jeg kan hjælpe dig fordi:

  • Jeg selv har taget offerturen – og genopbygget styrken gennem egne erkendelser og et faglig psykologisk indblik
  • Jeg har personlige erfaringer – med denne type relationer gennem hele mit liv
  • Jeg har fem års erfaring – i hvordan du gør dig fri, gennem arbejdet med de bagvedliggende årsager, der gjorde dig til offerpotentiale
  • Gennem personlig erfaring – har jeg opbygget forståelsen i de narcissistiske relationer og via min uddannelse som lifecoach har jeg et stærkt grundlag for at give dig den bedst mulige hjælp til det overblik du endnu ikke har

 

Min baggrund for at kunne hjælpe dig

Under min opvækst har jeg været i relation til personer med narcissistiske træk og også deres ofre. Da én bestemt relation i voksenlivet væltede mig omkuld, udløste det et ekko fra barndommen.

Med professionel hjælp begyndte tingene at give mening og brikkerne kunne langsomt falde på plads. Fem års intens indsats for at blive fri fra psykopatiens giftige røgslør, gjorde mig i stand til at træde ud af offerrollen, og i karakter overfor mig selv – også på andre områder i livet.

 

Vejen ud af offerollen falder i tråd med lifecoaching.

Gennem værktøjerne indenfor lifecoaching arbejder klienten sig fri fra blinde vinkler, i form af indgroede mønstre og gamle overbevisninger – det som holder livet tilbage med stædig kraft og ulidelig tyngde.

Offerrollen stopper først, når du selv tager stilling. Jeg hjælper dig til at indse, hvad det er, der har holdt dig fanget, så du bedre kan træde i karakter.

Det er ikke psykopatens forførende og løgnagtige livsførelse med magtbegær og ydmygelser du skal bruge dit hjerte på. Det er dit smukke og frie liv, det handler om. Det er der, du skal lægge dine kræfter og drømme, uden at miste tillid til andre mennesker.

GOD ENERGI I LIFECOACHING

Brug tid på at forstå forhindringerne i dit liv. Først derefter kan du fjerne dem. Du begynder at lege med dine muligheder på et helt andet niveau.

Ikke nok med det, du belønnes med god energi og selvforstærkende effekt.

SYNERGI GENNEM BUSINESSCOCHING

Er der synergi på arbejdspladsen eller lever din virksomhed i håbet om forandring?

Forandring kommer ikke af sig selv.

Jeg hjælper jer frem til den bedste løsning.